Skolelogin

Login med jeres skoleteaterlogin for at hente skoleteaterbilletter.

På jeres profil kan I se hvilke forestillinger I allerede har hentet billetter til samt downloade billetterne, så I er klar til at vise dem ved ankomst på Bastionen.

For skoler

Velkommen til Bastionen skoleteaterside!

Bastionens skoleteaterordning er for alle skoler i Nyborg kommune. Som medlem af Bastionens skoleteaterordning sikrer vi i fællesskab at alle børn i kommunen får tilbud om at komme i teateret. I øjeblikket betyder det at hele 2500 børn hvert år kommer i teateret mindst én gang.

Her på siden har vi samlet en række vigtige og praktiske informationer til jer, som er med i Bastionens skoleteaterordning. Finder I ikke det, I mangler her på siden, kan vi kontaktes på bastionen@nyborg.dk eller på 6531 1313 i telefonens åbningstid, som er tirsdag og torsdag kl. 10.00 til 12.00.

Vi glæder os til at se jer på Bastionen!

Praktisk information

Som medlem af skoleteaterordningen råder i over et antal billetter som kan benyttes til de teaterforestillinger, som indgår i skoleteaterordningen. Hvor mange billetter den enkelte skole råder over er individuelt og aftales når I melder jer ind i skoleteaterordningen.

Én skoleteaterbillet giver adgang for én elev til én skoleteaterforestilling. Er I i tvivl om hvor mange billetter I som skole råder over, kan vi oplyse jer det, så tøv ikke med at kontakte os. 

Skoleteaterbilletter hentes ved at logge ind med jeres skoleteaterlogin. Øverst på denne side er en knap, som fører jer direkte til login-siden.

Som medlem af skoleteaterordningen råder I over et antal billetter, som kan benyttes til de teaterforestillinger, der indgår i skoleteaterordningen. Hvor mange billetter den enkelte skole råder over er individuelt og aftales, når I melder jer ind i skoleteaterordningen.

Én skoleteaterbillet giver adgang for én elev til én skoleteaterforestilling. Er I i tvivl om, hvor mange billetter I som skole råder over, kan vi oplyse jer det, så tøv ikke med at kontakte os. 

Skoleteaterbilletter hentes ved at logge ind med jeres skoleteaterlogin. Øverst på denne side er en knap, som fører jer direkte til login-siden.

Som skole beslutter I selv hvor mange billetter I ønsker. Billetterne koster kun 50 kr. inkl. moms og gebyr pr. stk. I betaler samlet for det ønskede antal skoleteaterbilletter, som I har besluttet at I ønsker i indeværende skoleår (august-juli).

Betalingen sker via EAN.

Når I henter billetter via jeres skoleteaterlogin er billetprisen derfor 0 kr., da betalingen går udenom billetsystemet. På den måde kan undervisere med adgang til skolens login selv gå ind og hente billetter til de forestillinger, som de finder relevante for netop deres klasser.

Ubenyttede billetter refunderes ikke, så husk at få brugt jeres billetter løbende henover skoleåret.

Når I kommer til Bastionen står vi klar til at byde jer velkommen i huset, men er det første gang at dine elever skal i teateret, kan det være en god idé at forberede dem på, hvad det er for en oplevelse der venter dem og hvad der forventes af dem.

Forbered gerne eleverne på, hvad der skal ske i løbet af besøget på Bastionen, hvor lang tid forestillingen tager og hvilke forventninger der er til dem, når de befinder sig i huset.

Til udvalgte skoleteaterforestillinger, ofte til mellemtrin og udskoling, er der knyttet undervisningsmateriale, som I frit kan downloade og benytte jer af i undervisningen. Vi linker også til materialet online.

Nederst på siden finder i en oversigt med tilgængeligt undervisningsmateriale til de aktuelle forestillinger.

Når I ankommer til Bastionen står vores personale klar til at tage imod jer. Vi anbefaler, at I ankommer til Bastionen i god tid inden forestillingen starter. Personalet viser jer hvor I kan lægge tasker og overtøj, finde toilettet, samt hvor I skal sidde i salen. I vil som udgangspunkt altid blive placeret klassevis.

Har I behov for at spise madpakker mens i er på Bastionen, kan dette aftales på forhånd. I vil som udgangspunkt blive placeret i vores café, men ved større forestillinger hvor vi har mange elever i huset, kan det også være et af vores andre hyggelige lokaler, I bliver henvist til.

I må gerne have mobiltelefoner med ind i teatersalen, men disse skal altid være på lydløs eller slukkede. Mobiltelefoner må ikke tages frem i løbet af forestillingen og der må hverken filmes eller tages billeder under forestillingen.

Hvis I som skole har jeres egen rutine i forhold til indsamling af mobiltelefoner, så benytter I jer selvfølgelig bare af denne.

Vi ønsker at alle får den bedst mulige oplevelse ud af besøget på Bastionen. Derfor er det vigtigt at vi respekterer hinanden og de professionelle aktører på scenen. Det betyder, at man ikke snakker under forestillingen, da dette kan forstyrre skuespillerne og de andre tilskuere.

Det er altid tilladt at klappe af skuespillerne og showet, samt grine og græde. Teatret er et lukket rum og der skal være plads til alle.

Er der særlige hensyn, I har behov for at vi tager ift. jeres elever, er I velkomne til at tage kontakt til os inden forestillingen på mail eller telefon. I kan også altid tage fat i personalet når I er i huset.

Mangler I svar på noget? Så tøv ikke med at kontakte os på bastionen@nyborg.dk eller på telefon 6531 1313.

Vores kontortelefon er åben tirsdag og torsdag kl. 10.00 til 12.00, men vi kan være optaget af arrangementer i huset.

Skoleåret 24/25

Habibi

26. nov.

Tidspunkt: kl. 10.30

Egnet til: 6.-10. klasse

En højaktuel ungdomsforestilling om, når krig og fred rykker helt tæt på.

Til forestillingen findes der undervisningsmateriale. 

Find indhold på: opgang2.dk

Data Data

23. Jan.

Tidspunkt: kl. 09.00 & 11.00

Egnet til: 2.-6. klasse

Alle kender computeren, men hvor kommer den egentlig fra?

Til forestillingen findes der undervisningsmateriale. 

Find indhold på: teaterfantast.dk

Vild

27.- 28. jan.

Tidspunkt: kl. 09.00 & 11.00.

Egnet til: 1.-6. klasse.

En forestilling om nogle gange at blive helt vild indeni – så vild, at man forsvinder helt ud i vildmarken.

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen.

Quacksalver

29. jan.

Tidspunkt: kl. 11.00 & 12.30.

Egnet til: 4.-10. klasse.

“Kom nærmere! Quacksalveren er i byen – kom nærmere, hvis du tør!”

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen.

The House

30. jan.

Tidspunkt: kl. 09.30 & 11.30

Egnet til: 7.-10. klasse.

Forstil dig at et hus kan fortælle, hvad er foregår inde bag dets lukkede døre og nedrullede gardiner…

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen.

Sallys Far – FÅ BILLETTER

20. feb.

Tidspunkt: kl. 10.00.

Egnet til: 0.-6. klasse.

De populære bøger ”Sallys Far” er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade og rørende øjeblikke.

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen.

Alice i Eventyrland

10. mar.

Tidspunkt: kl. 10.00

Egnet til: 0.-4. klasse.

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen. 

Anne Franks Dagbog

11. mar.

Tidspunkt: kl. 10.00

Egnet til: 7.-10. klasse.

En koncertfortælling med uddrag fra Anne Franks dagbog

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen. 

Brødrene Løvehjerte Solo

18. & 19. mar.

Tidspunkt: 18. mar. kl. 11.00. 19. mar. kl. 9.00 & 11.00

Egnet til: 4.-6. klasse.

Oplev André Andersens fortolkning af Astrid Lindgrens elskede historie om ”Brødrene Løvehjerte”

Der er ikke undervisningsmateriale til forestillingen. 

TINY

12. maj

Tidspunkt: kl. 9.00 & 11.00

Egnet til: 1.-6. klasse.

Et højtflyvende eventyr om et lille menneskes store bedrifter.

Til forestillingen findes der undervisningsmateriale. 

Find indhold på: frkfracaso.com

Undervisningsmateriale

Forestilling

Målgruppe

Materiale

Habibi

6.-10. klasse

Tilmeld dig

nyhedsbrevet