Skip to content

Til stjernerne falder

Til stjernerne falder

En bryllupsdag. En familie. En verden i opbrud.

På en brændende varm sommerdag er hele familien samlet for at fejre Sylvias og Mareks bryllup.
Alle er stemt til fest og fejring, men som dagen skrider frem, slår idyllen store sprækker. Gammelt nag får nyt, eksplosivt liv og familiesammenholdet bliver sat på en gevaldig prøve.

I Beth Steels prisnominerede drama Til stjernerne falder går det morsomme og hjerteskærende hånd i hånd.
Det er en fortælling om familiebånd, klasse, migration og drømme, fortalt med rå realisme, skarpe replikker og en varme, der gør karaktererne umulige at glemme.
Et moderne familiedrama med alt fra kjolekrise inden bryllupsfesten til bristede drømme, forbudte længsler – og det, der er meget værre.

Til stjernerne falder er en både humoristisk og dramatisk fortælling om, hvad det vil sige at være en familie og født ind i et liv med små kår og begrænsede muligheder.
Forestillingen skildrer en social klasse, der sjældent får plads på scenen, og leverer lige så mange mavepustere som grin.

Dramatikeren Beth Steels anmelderroste stykke Nye Tider blev spillet i vores seneste sæson.

Dato

17. apr.

Tidspunkt

Kl. 19.30

Bastionen åbner

Kl. 18.30

Forsalg

Fra 275,- ekskl. gebyr

Dørsalg

På dagen fra kl. 18.30

Pladser

Nummererede siddepladser

Varighed

2 timer og 20 min. inkl. pause

Arrangør

Nyborg Teaterforening
Custom url

Lignende arrangementer

Dit besøg

Du kan se på din billet hvornår arrangementet starter. Vi åbner typisk dørene til salen 20-30 minutter inden da. Bastionens bar og caféområde åbner en time før arrangementet starter.

Vi anbefaler at du kommer i god tid, da der kan være travlt ved billetsalg- og kontrol samt i bar og garderobe ved store arrangementer.

Kommer du for sent til et arrangement kan vi ikke garantere at du kan komme ind i salen før en evt. pause. Dine billetter refunderes ikke.

Du kan se på din billet hvornår arrangementet starter. Vi åbner typisk dørene til salen 20-30 minutter inden da. Bastionens bar og caféområde åbner en time før arrangementet starter.

Vi anbefaler at du kommer i god tid, da der kan være travlt ved billetsalg- og kontrol samt i bar og garderobe ved store arrangementer.

Kommer du for sent til et arrangement kan vi ikke garantere at du kan komme ind i salen før en evt. pause. Dine billetter refunderes ikke.

Du kan parkere gratis på begge sider af Bastionen. Derudover er det også muligt at parkere overfor Bastionen på hjørnet af Nørrevoldgade og Nybrogade.

Der er desuden kun 500 meter til Banegårdens og Cirkuspladsens mange P-pladser.

Se kort med P-pladser nær Bastionen HER

Du finder garderoben i Havestuen til højre for hovedindgangen.

Køber du billetter til Bastionens egne arrangementer vil garderobetilbuddet være med i prisen. 

Alt efter arrangement vil det enten være ubemandet eller bemandet garderobe. Garderoben vil være aflåst under arrangementet undtagen i en evt. pause. Har du brug for at hente noget i garderoben under et arrangement, kan du kontakte personalet, så kan de hjælpe dig.

Du er også velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen, med mindre andet er angivet ved det enkelte arrangement.

Andre regler gør sig gældende ved arrangementer, hvor Bastionen ikke er arrangør (se arrangør unde de enkelte events)

Har du billet til et unummereret arrangement finder du blot en plads i salen, når dørene til salen bliver åbnet. Det samme gælder for arrangementer med ståpladser.

Har du billet til et nummereret arrangement, er det en god idé at tjekke række- og sædenumrene på billetten hjemmefra, så du ved om du skal sidde på gulv, tribune eller balkon. Er du i tvivl om hvor du skal sidde, er du velkommen til at spørge personalet om hjælp.

Har du købt snacks og/eller drikkevarer i Bastionens café er du velkommen til at tage det med ind i salen, så du kan nyde det under arrangementet.

I foråret 2024 afprøver Bastionen et nyt koncept, hvor vi åbner op for caféen og baren halvanden time før showstart, og så vil det være muligt at medbringe madpakker eller take-away og nyde dette inden arrangementet.

Drikkelse må ikke medbringes, til gengæld vil baren være åben, så du kan forsyne dig med drikkelse her.

Maden må nydes i caféen og ikke medbringes ind i salen. Vi stiller service klar, hvis du får brug for dette.

Har du spørgsmål, så kontakt os på bastionen@nyborg.dk

Det er ikke altid, at der er indlagt pause i et arrangement. Såfremt der er pause i arrangementet, varer den typisk 15-20 minutter.

På P-pladsen ved voldgraven, har vi to handicap p-pladser. Fra p-pladsen kan du komme ind i huset via rampe. I foyeren er der et handicaptoilet samt elevator til 1. og 2. sal.

Vi har et begrænset antal kørestolspladser, som kun kan bestilles via mail eller telefon. Kontakt os på bastionen@nyborg.dk eller tlf. 6531 1313 (tirsdag-fredag kl. 10.00-12.00).

Ledsagerbilletter kan hentes gratis til alle Bastionens egne arrangementer. En ledsagerbillet er KUN gyldig ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.

Vær opmærksom på at ledsagerbilletter kun er adgangsgivende, og ikke inkluderer evt. drinksbilletter, goodiebags eller lignende, som standardbilletten i visse tilfælde inkluderer.

Har du behov for andre særlige hensyn, er du velkommen til at kontakte os på bastionen@nyborg.dk, så vi kan være behjælpelige.

Tilmeld dig

nyhedsbrevet