Strik i Danmarks Hjerte byder på et væld af dejlige oplevelser for glade garnentusiaster. Foruden de mange strikkecaféer og markedspladsen med kvalitetsprodukter, sker der små events, som workshops og værksteder.
Strik i Danmarks Hjerte er en strikkefestival skabt for og af kreative ildsjæle.
Glæd dig til at opleve vores markedsplads der huser de fineste små og store garnfarvere, designere og tilbehørs-magere Danmark har at byde på.
Få viden og inspiration fra spændende workshops, hyggelige foredrag og små værksteder.
Nyd en dejlig dag med afslapning, masser af tid til kreativ udfoldelse og hyggeligt samvær i de skønne siddeområder og strikkecaféer Bastionen har at byde på – både omkring og inde i det smukke, historiske kulturhus.
PROGRAM & WORKSHOPS
Kl. 10.00-16.00 | Åbent i boderne rundt om i kulturhuset
Kl. 10.30-12.30 | Workshop | Flerfarvet garn med plantefarver | Pris: 250 kr. inkl. materialer
Kl. 13.30-15.30 | Workshop | Spinding på Håndten | Pris: 225 kr. inkl. materialer
Kl. 14.00 | Foredrag | Maj My Humaidan & Ærø Manifestet – Længslen efter et meningsfyldt familie- og arbejdsliv | Pris: 150 kr.