Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Sebastian Dorsets nye oneman show: Ord

Vi mennesker er de eneste, der bruger ord

Dato

20. feb.

køb billet

Sebastian Dorsets nye oneman show: Ord

Vi mennesker er de eneste, der bruger ord

Bortset fra syngende hvaler og papegøjer, der vil have sukker og ydmyger sig selv ved at kalde sig “poppedreng” for at få det. Og så den dér nuttede hund på youtube, der lyder som om den snakker, når man spiller mundharpe. Men bortse fra den slags er vi mennesker de eneste, der bruger ord.

Sebastian Dorset har brugt ord det meste af sit liv, og levet af det, lige siden han blev voksen, her i onsdags. Gennem snart 25 år som stand-up komiker, har han ledt efter de helt rigtige, og opdaget at dem finder man kun, hvis man ikke er bange for at sige noget forkert.

Kan man stadig risikere det i 2020? Er der plads til at navigere mellem de hyperforsigtige, der hører fornærmelser i hver eneste vittige bemærkning, og så de kronisk rasende, der kun kender skældsord, og bruger dem til samme formål, som Kain svang øksen. Begge sider er lige komiske, men heldigvis er de bange for latteren.

Du får både den autoritative guide til hvad du må grine af, og en yderst personlig beretning om hvordan man også kan være menneske. Showet er 90% ordbaseret, resten er pauser. Kom og få leveret en unik omgang ord på en aften, der lever op til stand-up komikkens allerfineste egenskab: Den kommer aldrig igen, men er udelukkende et minde mellem en af landets mest erfarne komikere og hans publikum.

køb billet

Dato

20. feb.

Tags

Comedy, Socialt

Koncert start

20.00

Dørene åbner

Ca. 20 min. før showet

Arrangør

Bastionen

Pladser

Unummererede siddepladser

Forsalg

170,-

Dørsalg

195,-

Tilkøb af tapas

125,-