Scandinavian Pink Floyd Project

Scandinavian Pink Floyd Project

20 års jubilæums tour

Scandinavian Pink Floyd Project fortsætter fejringen af bandets eget 20-års jubilæum med at markere endnu et jubilæum:

På 50-året for udgivelsen i 1973 genopfører Scandinavian Pink Floyd Project legendariske “Dark Side Of The Moon” i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på hvordan netop dette album skal lyde i 2023 med visuals, lysshow, laser og kvadrofonisk lyd.

Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits og sjældenheder fra bagkataloget. Alt sammen serveret i en lyd og lysmæssig totaloplevelse som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 20 år på landevejene i ind- og udland.

“Dark Side Of The Moon” udkom på vinyl i 1973 og er et af de bedst sælgende albums verden over og indeholder nogle af bandets allerstørste hits.
DSOTM er måske Pink Floyds mest helstøbte værk til dato, og et album mange vil hylde som deres absolutte no1.

Dato

9. nov.

Tidspunkt

20.00

Dørene åbner

19.30

Forsalg

380,- inkl. gebyr

Dørsalg

405,- inkl. gebyr

Pladser

Unummererede siddepladser

Varighed

Arrangør

Bastionen

Lignende arrangementer

Dit besøg

Du kan se på din billet hvornår arrangementet starter. Vi åbner typisk dørene til salen 20-30 minutter inden da. Bastionens bar og caféområde åbner en time før arrangementet starter.

Vi anbefaler at du kommer i god tid, da der kan være travlt ved billetsalg- og kontrol samt i bar og garderobe ved store arrangementer.

Kommer du for sent til et arrangement kan vi ikke garantere at du kan komme ind i salen før en evt. pause. Dine billetter refunderes ikke.

Du kan se på din billet hvornår arrangementet starter. Vi åbner typisk dørene til salen 20-30 minutter inden da. Bastionens bar og caféområde åbner en time før arrangementet starter.

Vi anbefaler at du kommer i god tid, da der kan være travlt ved billetsalg- og kontrol samt i bar og garderobe ved store arrangementer.

Kommer du for sent til et arrangement kan vi ikke garantere at du kan komme ind i salen før en evt. pause. Dine billetter refunderes ikke.

Du kan parkere gratis på begge sider af Bastionen. Derudover er det også muligt at parkere overfor Bastionen på hjørnet af Nørrevoldgade og Nybrogade.

Der er desuden kun 500 meter til Banegårdens og Cirkuspladsens mange P-pladser.

Se kort med P-pladser nær Bastionen HER

Du finder garderoben i Havestuen til højre for hovedindgangen.

Til de fleste af vores arrangementer er der bemandet garderobe til 20 kr. Garderoben vil være aflåst under arrangementet undtagen i en evt. pause. Har du brug for at hente noget i garderoben under et arrangement, kan du kontakte personalet, så kan de hjælpe dig.

Du er også velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen, med mindre andet er angivet ved det enkelte arrangement.

Har du billet til et unummereret arrangement finder du blot en plads i salen, når dørene til salen bliver åbnet. Det samme gælder for arrangementer med ståpladser.

Har du billet til et nummereret arrangement, er det en god idé at tjekke række- og sædenumrene på billetten hjemmefra, så du ved om du skal sidde på gulv, tribune eller balkon. Er du i tvivl om hvor du skal sidde, er du velkommen til at spørge personalet om hjælp.

Har du købt snacks og/eller drikkevarer i Bastionens café er du velkommen til at tage det med ind i salen, så du kan nyde det under arrangementet. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikkevarer på Bastionen.

Det er ikke altid, at der er indlagt pause i et arrangement. Såfremt der er pause i arrangementet, varer den typisk 15-20 minutter.

På P-pladsen ved voldgraven, har vi to handicap p-pladser. Fra p-pladsen kan du komme ind i huset via rampe. I foyeren er der et handicaptoilet samt elevator til 1. og 2. sal.

Vi har et begrænset antal kørestolspladser, som kun kan bestilles via mail eller telefon. Kontakt os på bastionen@nyborg.dk eller tlf. 6531 1313 (tirsdag-fredag kl. 10.00-12.00).

Ledsagerbilletter kan hentes gratis til alle Bastionens egne arrangementer. En ledsagerbillet er KUN gyldig ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.

Vær opmærksom på at ledsagerbilletter kun er adgangsgivende, og ikke inkluderer evt. drinksbilletter, goodiebags eller lignende, som standardbilletten i visse tilfælde inkluderer.

Har du behov for andre særlige hensyn, er du velkommen til at kontakte os på bastionen@nyborg.dk, så vi kan være behjælpelige.

Tilmeld dig

nyhedsbrevet