Hvis ikke mysteriet bliver opklaret hurtigst muligt, vil det være slut med julegaver, juletræer, nisser og rensdyr for altid. Heldigvis er der en sidste chance: Ramasjangs detektiv, Kristian! Han er en mester i at finde spor og han kender Ramasjangs 7 skurke ind og ud. Sammen med alle børnene vil Kristian prøve at finde ud af, hvem af de 7 der har været på spil.
Er det den gamle Reichardt Thomsen? Den svenske danseslyngel Danse Staffan? Fodboldtossen Ronni Roligan? Hanne Riffel? Camping Vagn? Preben Pølsesnak eller Fru Pudderkvast?
Én ting er sikkert: Det bliver en højspændt koncert med alle de kendte, prisvindende sange fra Ramasjang Mysteriet med et velspillende band på scenen. Er du klar til at løse et rigtigt julemysterium sammen med Kristian? SÅ lad os komme i gang!
Ramasjangs Julemysterium er udviklet i samarbejde med DR Musikariet
Voksenbillet: fra 125,- til 175,-
Børnebillet: fra 100,- til 150,-
Varighed: ca. 1 time
Målgruppe: 3-99 år.
Der gives ikke særlig rabat til personer udenfor målgruppen.