Vær med på pletten når radioværterne Torben og Vanja sender formiddagsradio direkte fra det pulserende hverdagsliv i Blomsterbutikken Valmuen. Her møder de et farverigt persongalleri og involveres i forviklinger og familiedrama, som kulminerer ved en dobbelt begravelse på Store Bededag.
Forestillingen udfoldes af skuespillerne Winnie Kristine og Tobias Trier, der igennem 75 minutter præsenterer publikum for et miljø, som er både genkendeligt, morsomt og vanvittigt.