Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Livets Små Mirakler

En dugfrisk, nyskabende produktion ved Paolo Nani Teater

Dato

8. sep.

køb billet

Livets Små Mirakler

En dugfrisk, nyskabende produktion ved Paolo Nani Teater

I ”Livets små mirakler” eksperimenterer Paolo Nani med et helt nyt og originalt scenisk formsprog, idet han forener teater og billedkunst. Han er oprindeligt uddannet billedkunstner før han valgte at fokusere på teaterarbejdet, og det fremgår tydeligt i denne forestilling, hvori han med stort overskud bruger tegnekunsten som et fremtrædende element af forestillingen.

Enkle tegnestreger bliver i forestillingen til former og figurer, der løbende forvandles på overraskende måder. Via simple tekniske midler forsøger spilleren at gøre stregerne levende foran tilskuernes øjne. Tegneprocessen projiceres op på en storskærm, som er forestillingens primære scenografiske element. Dette suppleres af skuespillerens velkendte ordløse, udtryksfulde kropssprog og krydres med den finurlige humor, bramfrihed og poesi, der kendetegner Paolo Nani Teaters produktioner. Det teatralske udtryk fuldendes af et akustisk landskab bestående af en række stemningsmættede musikalske værker samt til musikken kontrasterende lydeffekter.

Spilletid: ca. 70 min

Medvirkende: Paolo Nani & Guldfisken Bob

køb billet

Dato

8. sep.

Tags

Teater,

Koncert start

kl. 19.30

Dørene åbner

kl. 19.00

Arrangør

Bastionen

Pladser

Nummererede siddepladser

Forsalg

Alm. 150,- | Ung 75,- | Nyborg Teaterforening 125,- inkl. gebyr

Dørsalg

175,- inkl. gebyr

Bastionen åbner

kl. 18.30