Udover at være et best-off-trip af Kristjan Ingimarsson Companys repertoire er LIBERTY en nyskabelse og et eksperiment i sig selv. En performance maskine som morpher der ud af i en genskabt scenografi fra forestillingen Blowjob. Et stort skuffesystem som kommer til live og skaber billeder lige så effektivt som et neuralt netværk der skyder gnister. LIBERTY skal ikke forstås men opleves. Alle værktøjer kommer i brug for at imponere, manipulere, provokere og underholde publikum.
Publikum indvies i rejsen gennem de krævende, men nødvendige kreative processer, alt i mens scener fra MIKE ATTACK, Kunsten at Dø, Blowjob, BLAM!, CREATURE, Fools Of The World Unite, MORPH og ROOM 4.1 udspiller sig live foran publikum
Sammen med 2 af Danmarks mest fantastiske talenter indenfor fysisk scenekunst og dans: Mads Emil Duelund Hansen og Ida Frost bliver der hverken skruet ned for tempoet eller udtrykket.