Vi er forandringsparate til strategidage på Comwell, men glemmer alt om visioner og purpose, så snart det er hverdag igen. Vi er også helhedstænkende og agile og har totalt styr på The Golden Circle og Why lige til det sekund, hvor kopimaskinen endnu en gang bryder sammen.
JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG tager fat i alle de udfordringer, der opstår, når vi, det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd. Hvorfor er det så svært for os at følge gode argumenter og sund fornuft? Og hvad skal der til for at skabe forandring i den virkelige verden?
Nu er det musikalske komedieshow af instruktør Anastasia Nørlund og komponist Markus Artved tilbage med genkendelige og absurde situationer, der sætter spot på det moderne menneskes arbejds- og hverdagsliv. Et komisk og kærligt kram til alle i printerkøen.