BASTIONEN genåbner 06.05.21

Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Forfattermøde m. Leonora Christina Skov

Mød forfatteren Leonora Christina Skov

Dato

2.sept.

køb billet

Forfattermøde m. Leonora Christina Skov

Mød forfatteren Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skovs liv blev vendt godt og grundigt på hovedet, da hendes selvbiografiske roman ”Den, der lever stille” tog Danmark med storm i 2018. Omkring 145.000 solgte eksemplarer og 150 foredrag senere er hun aktuel med efterfølgeren “Hvis vi ikke taler om det”, og du har i den forbindelse en enestående mulighed for at komme helt tæt på forfatteren til en hyggelig aften i litteraturens tegn.

Det, du kan se frem til:
I løbet af aftenen fortæller Leonora Christina Skov om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om tiden efter udgivelsen af ”Den, der lever stille” og om de kapitler i sin historie, hun først har vovet at åbne nu.

Du kan se frem til et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og de spørgsmål netop du ønsker svar på.

”Hvis vi ikke taler om det”
Da ”Den, der lever stille” udkom i 2018 blev den hurtigt en succes hos både anmelderne og læserne. I boghandlere og biblioteker rundt om i hele Danmark blev bogen revet ned fra hylderne og Leonora Christina Skov blev så eftertragtet, at hun afholdt hele 150 foredrag, hvoraf de fleste var udsolgte. Også ved Nyborg Biblioteks forfattermøde med hende i efteråret 2018 blev billetterne revet væk, og nogle af deltagerne rejste hele vejen fra København til Nyborg, for at opleve hende live. Oven i den store succes og popularitet, modtog hun i 2019 en af Danmarks mest eksklusive litteraturpriser – De Gyldne Laurbær.

Efter nogle hæsblæsende år udkommer hun nu i april med efterfølgeren ”Hvis vi ikke taler om det”. Mens den første bog i høj grad handlede om at genskab sig selv fra grunden, vil hun i efterfølgeren kredse om at blive til som forfatter; Om drømmen, modstanden, overgrebene, nederlagene, håbet, hjælpen og sejren. Vi ser frem til endnu en aften i selskab med den karismatiske og succesfulde forfatter Leonora Christina Skov.

 

køb billet

Dato

2.sept.

Tags

Foredrag, Forfatterforedrag

Koncert start

19:00

Dørene åbner

18:30

Arrangør

Nyborg Bibliotek

Pladser

Unummererede siddepladser

Forsalg

90,-

Dørsalg

90,-