Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Foredrag om New York i 70’erne

Da rockmusikken blev genfødt v/ Jan Poulsen

Dato

17. mar

køb billet

Foredrag om New York i 70’erne

Da rockmusikken blev genfødt v/ Jan Poulsen

Rockmusikken blev genfødt for ca. 45 år siden af en flok drømmere i en lille klub på det sydlige Manhattan i den amerikanske storby.

Patti Smith, Ramones, Blondie, Talking Heads og Television var nogle af de mange nye navne, der dukkede op i New York i midten af 1970’erne og sparkede nyt liv på den ellers hensygnende rockscene.

Det lille spillested CBGB var scenens epicenter og lagde lokale til nye, unge bands og solister, som var med til at forandre rockmusikken for evigt. Skønt meget forskellige i lyd og udtryk, komplementerede de fem navne – og mange andre – hinanden og blev toneangivende i den tids spirende punk- og new wavemiljø.

Derved kom de til at inspirere tusindvis af andre unge musikere verden over, alt imens de selv blev næret af gamle ”kæmper” som Andy Warhol, Lou Reed, William S. Burroughs, forrige århundredes franske poeter og meget andet godt. Scenen gik hånd i hånd med de litterære miljøer, og billedkunstens verden lå sjældent langt derfra.

Forfatteren Jan Poulsen har fulgt New York-scenen på nært hold siden 1970’erne og har set de nævnte bands spille mange gange og interviewet flere af scenens væsentligste musikere. I sit foredrag vil han kortlægge miljøet og fortælle, hvorfor det både er en af de mest spændende perioder, vi endnu har oplevet i rockhistorien, og hvorfor scenen fik så stor musikalsk betydning for eftertiden, som den gjorde. Han krydrer sin fortælling med relevante vinyler fra dengang.

Jan Poulsen har skrevet bøger om bl.a. Sort Sol, Eik Skaløe, Dizzy Mizz Lizzy, David Bowie og senest en om Iggy Pop.

Billedtekst: Patti Smith besøgte Danmark for første gang den 12. maj 1976, hvor hun spillede med sit band i Daddy’s Dance Hall i København. (Foto: Jørgen Angel).

køb billet

Dato

17. mar

Tags

Rock, Foredrag

Koncert start

19:30

Dørene åbner

18:30

Arrangør

Bastionen

Pladser

Unummererede siddepladser

Forsalg

75,-

Dørsalg

100,-