Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Foredrag om Dizzy Mizz Lizzy

Opfyldelsen af en drengedrøm v/ Jan Poulsen

Dato

28.apr

køb billet

Foredrag om Dizzy Mizz Lizzy

Opfyldelsen af en drengedrøm v/ Jan Poulsen

Det er mere end 25 år siden, at Dizzy Mizz Lizzy udgav deres første cd og dermed forandrede dansk rock for evigt. Bandet skrev ’soundtracket til en generation’, og selv om udsagnet er blevet lidt af en kliché, er der i netop i dette tilfælde noget om snakken.

Dizzy Mizz Lizzy var ubestridt det populæreste rockband i Danmark i 1990’erne, hvor det med hits som Waterline, Silverflame, Glory, Love Is A Loser’s Game og 11:07 PM – alle skrevet af Tim Christensen – sad tungt på landets radiostationer.

Bandet satte salgsrekorder og dets to albums dengang, Dizzy Mizz Lizzy og Rotator, solgte til platin i både Danmark og Japan, men alligevel gik de tre medlemmer hver til sit i 1998; bl.a slået ud af et umenneskeligt arbejds- og forventningspres, der gjorde drengedrømmen til et mareridt, inden de tre medlemmer var fyldt 23 år.

I 2015 fandt de så sammen igen og optrådte for en halv million danskere, samtidig med at de indspillede deres første nye sange siden 1996 til albummet Forward In Reverse, der udkom i foråret 2016. Siden har Dizzy Mizz Lizzy turneret flittigt herhjemme såvel som i udlandet, og i marts 2020 udgav bandet deres fjerde og måske bedst anmeldte album, Alter Echo.

Jan Poulsen har fulgt bandet tæt siden gennembruddet i 1990’erne og med udgangspunkt i bogen Dizzy Mizz Lizzy. En drengedrøm fortæller han gruppens utrolige historie krydret med sjove anekdoter, og undervejs spiller han sjældne optagelser med bandet.

Jan Poulsen har også skrevet bøger om bl.a Sort Sol, Dansk punk, Eik Skaløe, David Bowie og senest en om Iggy Pop.

Billedtekst: Mere end 30 år inde i karrieren er Dizzy Mizz Lizzy stadig landets måske populæreste  rockband. (PR-foto: PDH Music).

køb billet

Dato

28.apr

Tags

Rock, Foredrag

Koncert start

19:30

Dørene åbner

18:30

Arrangør

Bastionen

Pladser

Unummererede siddepladser

Forsalg

75,-

Dørsalg

100,-