Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 65 31 13 13

Company

Stephen Sondheims succesfulde musical-komedie om kærlighed, singleliv og tosomhed

Dato

18. sep. - 11. okt.

køb billet

Company

Stephen Sondheims succesfulde musical-komedie om kærlighed, singleliv og tosomhed

Selv om Robert er en sød og attraktiv fyr, er han stadig single i en alder af 35 år.

En ‘surprise’-fødselsdag sætter gang i Roberts tanker om, hvad parforhold og ægteskab har at byde på – i modsætning til hans singletilværelse med uforpligtende forhold.

Det sker gennem nogle hylende morsomme scener i selskab med fem af hans gifte vennepar og tre kvinder, han dater på skift.

Episoderne vil vække genklang hos alle, der har stiftet bekendtskab med parforhold – og hvis ikke egne parforhold, så helt sikkert fra omgangskredsen. Det er en forestilling, der med en stor portion humor og skarp ironi har noget at sige til alle – uanset om man nyder sin singletilværelse, stadig leder efter den store kærlighed eller netop har fejret guldbryllup.

Mange af de fremragende sange fra ‘Company’ har opnået regulær klassikerstatus, for eksempel ‘The Ladies Who Lunch’, ‘Another Hundred People’, Side by Side by Side’ og ‘Being Alive’.

Stephen Sondheim regnes af mange for musicalgenrens absolutte mesterkomponist med et c.v., der blandt meget andet rummer ‘Into The Woods’, ‘Sweeney Todd’ og tekster til ‘West Side Story’.

‘Company’ har vundet et væld af priser igennem de seneste årtier og har spillet gentagne gange på Broadway og i Londons West End for fulde huse.

På rollelisten i Nyborg finder vi nogle af Danmarks dygtigste sangere, skuespillere og musicalperformere:

ROBERT: MIKKEL MOLTKE HVILSOM
Som ung medvirkede Mikkel Moltke Hvilsom i et utal af roller på Nyborg Voldspil, inden han i 2014 blev uddannet fra Musicalskolen i Fredericia. Siden har han medvirket med stor succes i forestillinger på Det Ny Teater i København, blandt andet som Rolf i ‘Sound of Music’ og Tommy i ‘Annie Get Your Gun’, og i Glassalen i Tivoli. I foråret 2019 spiller han den mandlige hovedrolle i musicalopsætningen af ‘Ghost’.

SARAH: ANNETTE HEICK
Udover en travl karriere som skribent, sanger og tv-vært, har Annette Heick medvirket i adskillige musicalopsætninger. Blandt andet hovedrollerne Gelinda i ’Wicked’ på Det Ny Teater (2011) og Eliza i ’My Fair Lady’ på Aarhus Teater (2015). I foråret 2019 kan man opleve hende som Evita i forestillingen af samme navn i Herning.

HARRY: MARTIN BO LINDSTEN
Er uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2010. Har siden medvirket i flere forestillinger samme sted og desuden været en del af ensemblet på Aalborg Teater. Han medvirkede også i ‘Tinkas juleeventyr’ på TV2 i 2017.

JOANNE: RIKKE BUCH BENDTSEN
Uddannet fra Malmø Musical Academy i 1999. Hun har spillet en række store roller i professionelle musicalopsætninger – blandt andet Roxie i ‘Chicago’ på Det Ny Teater og på andre teatre i ‘Fame’, Jesus Christ Superstar’, ‘West Side Story’, ‘Hair’ og ‘The Producers’. Rikke Buch Bendtsen har medvirket i et utal af revyer, og i sommeren 2019 kan hun opleves i Nykøbing Falster Revyen.

LARRY: KURT DREYER
En af de helt store karakterskuespillere fra Odense Teater igennem en længere årrække. Ved siden af har han instrueret 13 forestillinger samme sted, og har været instruktør for Nyborg Voldspil syv gange. I 2008 modtog han årets Reumert for bedste mandlige birolle. Kurt Dreyer har desuden fået kultstatus som Revisor Kurt i tv-serien ‘Klovn’ og er biografaktuel i Hella Joofs ‘Happy Ending’.

AMY: MARIE DALSGAARD
Uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus i 2008, og året efter modtog hun Reumerts Talentpris. Har også slået sine folder i Hjørring Revyen. De seneste sæsoner har Marie Dalsgaard været fastansat på Det Kongelige Teater, hvor hun i sæsonen 2018/19 medvirker i fem forestillinger, blandt andet ‘Den kroniske uskyld’ og ‘Højskolesangbogen’.

PAUL: MATHIAS HEDEGAARD
Professionel tenorsanger, uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2004 og Operaakademiet i 2007. Debuterede på Det Kongelige Teater i 2006 som Gastone i ‘La Traviata’. Har optrådt som solist med flere forskellige orkestre, herunder DR SymfoniOrkestret, og medvirket i adskillige operaer – på blandt andet GöteborgsOperan, Den Fynske Opera og Den Jyske Opera.

SUSAN: JOHANNE DAL-LEWKOVITCH
Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2000 og har siden blandt andet været fastansat ved Odense Teater og Teater Momentum. De senere år har hun været forbi Nørrebro Teater og Mungo Park, ligesom hun har medvirket i DR-serien ‘Herrens veje’.

PETER: KRISTIAN JENSEN
Uddannet ved Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2012. Han har medvirket i adskillige musicalopsætninger på Det Ny Teater, heriblandt ‘Skønheden og udyret’, ‘Billy Elliot’, ‘Love Never Dies’, ‘Anything Goes’ og ‘Jekyll & Hyde’.

JENNY: KIKI BRANDT
Sopran og uddannet solist ved Det Fynske Musikkonservatorium i 2008 med diplomeksamen. Kiki Brandt har optrådt i de fleste af landets koncertsale med diverse symfoniorkestre og har medvirket i Odense Teaters opsætning af ’Sweeney Todd’ som Johanna. Hun har også været med i forestillinger på Østre Gasværk og Folketeatret. I sommeren 2019 vender hun tilbage til Rottefælden som del af revyholdet.

DAVID: KRISTIAN HOLM JOENSEN
Uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus i 1992. Har blandt andet været tilknyttet Odense Teater, Aarhus Teater og Det Kongelige Teater. På film og tv har han medvirket i ‘Bryggeren’, ‘Langt fra Las Vegas’ og kult-succesen ‘De skrigende halse’.

MARTA: RIKKE HVIDBJERG
Blev uddannet ved Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2003 og har medvirket på Det Ny Teater i ‘Chicago’ og som Erma i ‘Anything Goes’. På andre scener har hun blandt andet medvirket i ‘Rent’, ‘Grease’ og ‘Cabaret’, og hun har ad flere gange været med i London Toast Theatres ‘Crazy Christmas Cabaret’ i Tivoli. Har sunget kor for Sanne Salomonsen og Rasmus Seebach og er i 2019 også aktuel i ‘Flashdance’-musicalen.

KATHY: MARIA WICHMANN
Blev uddannet i 2012 ved Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Har siden været ansat på Fredericia Teater, Aalborg Teater, Aarhus Teater, Det Ny Teater, Malmø Opera og Det Kongelige Teater.

APRIL: FREDERIKKE VEDEL
Uddannet ved Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2007. Hun har blandt andet spille Belle’ i Det Ny Teaters opsætning af ‘Skønheden og udyret’. Hun har medvirket i ‘West Side Story’, Into the Woods’, ‘Jekyll and Hyde’, ‘Midt om natten’ på Folketeatret og ‘Mamma Mia’ i Tivoli. I dette forår spiller hun den kvindelige hovedrolle i succesmusicalen ‘Ghost’.

Musik og sangtekster: Stephen Sondheim
Tekst af: George Furth
Dansk oversættelse: Allan Wahlers

køb billet

Dato

18. sep. - 11. okt.

Tags

musical, Teater

Koncert start

Tirsdag, onsdag, torsdag & fredag kl. 19.30 Lørdag & søndag kl. 15.00

Dørene åbner

Tirsdag, onsdag, torsdag & fredag kl. 18.30 Lørdag & søndag kl. 14.00

Arrangør

Damby&Wahlers Teaterproduktion

Pladser

Nummererede siddepladser

Forsalg

Standart: 200,- til 425,- Under 25: 90,- til 315,-

Dørsalg

Kun forsalg