BASTIONEN genåbner 06.05.21

Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 6531 1313

Amazing Christmas 2021

- Julens Smukkeste Koncertoplevelse

Dato

03. dec

køb billet

Amazing Christmas 2021

- Julens Smukkeste Koncertoplevelse

Akkompagneret af landets bedste korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen samt bas og trommer inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, til julens mest storslåede koncertoplevelse – AMAZING CHRISTMAS.
Magien breder sig for alvor i landets kirker, kulturhuse og koncertsale, når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.
Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere fra Whitney Houston, Ella Fitzgerald og Disney samt en bred vifte af julens traditionelle sange.
AMAZING CHRISTMAS er en unik, musikalsk oplevelse med højt til loftet og et harmonisk vokalensemble, der bringer hele publikum i julestemning.

Sinne Eeg:
Sinne Eeg er uden tvivl Danmarks største jazzsangerinde.
Hun har en omfattendeturnévirksomhed udenfor landets grænser i bl.a. ina, Japan, USA, Frankrig, Belgien samt Norge og Sverige.
Sinne vandt i 2020 sin 5. Danish Music Award for Bedste Vokaludgivelse med sit seneste album, som er indspillet med DR Big Band. Sinne Eeg har modtaget et væld af priser, heriblandt Ben Webster Prisen, Dronning Ingrids Hæderslegat samt den prestigefyldte franske kritikerpris fra Academie Du Jazz, hvor hun bl.a. overhalede verdensstjernen Jamie Cullum. Se i øvrigt også Eeg/Fonnesbæk.

Christina Boelskifte:
Christina Boelskifte er i særklasse blandt landets dygtigste soul- og gospelsangere.
Hun er forsanger i vokalgruppen Blast og optræder ofte med bigbands og Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og synger i den forbindelse også for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Siden 2002 har Christina bygget bro mellem ”Corporates and Creatives” ved at undervise ledere og TED TALK-deltagere i performancetræning. Udover at have medvirket på mere end 100 indspilninger har hun udgivet soloalbum samt arbejdet og optrådt med både internationale og danske kunstnere. I 2016 blev hun bedt om at skrive titelsangen ”We Move The World”, som stadig følger Verdensholdet i gymnastik kloden rundt. Christina medvirker på et hav af Disneys produktioner, bl.a. biografsuccessen ”Frost”, og turnerede i 2015 og 2017 med den amerikanske topartist Michael Ruff.

køb billet

Dato

03. dec

Tags

Musik,

Koncert start

20:00

Dørene åbner

19:00

Arrangør

Bastionen

Pladser

Nummererede siddepladser

Forsalg

250,-

Dørsalg

285,-