Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg bastionen@nyborg.dk +45 65 31 13 13

Gode råd

Kom i god tid, der kan ved store events være travlt ved billetsalg og –kontrol.

Du kan altid komme ned i gear inden et arrangement i vores hyggelige café.

Hold øje med sæsonbrochuren – den udkommer to gange årligt.

Rygere: Vi er et røgfrit hus - tobaks–nydere henvises til kummerne ved hovedindgangen.

I caféen kan du købe snacks og drikkevarer. Der kan til teaterforestillinger forudbestilles drikkevarer til pausen – så henter du blot dine drikkevarer ved det opstillede bord i foyeren.

Pauser: Hvis der er pause indlagt, står det her på hjemmesiden. Den varer typisk 15-20 minutter.

Praktisk info

Gavekort

Vi har skiftet billetsystem. Det betyder, at nogle gavekort ikke længere fungerer til køb på vores hjemmeside. Er du en af dem, der ligger inde med et gavekort som ikke virker, så send en mail til bastionen@nyborg.dk og oplys navn samt ordrenummer. Så sender vi dig et gavekort på samme værdi som dit gamle, som virker i vores nye billetsystem.

Har du brug for hjælp med at købe eller anvende gavekort, kan du skrive til bastionen@nyborg.dk eller ringe på 65 31 13 13. Telefonen er åben tirsdag-torsdag 12.30-16.00, men vi kan være optaget af arrangementer i huset.

Billetsalg i caféen

Hver torsdag kan du købe billetter og gavekort i vores hyggelige café på Bastionen. Vi holder åbent fra kl. 13.00-17.00, og du er selvfølgelig velkommen til at blive siddende og få en kop kaffe eller te.

Handicap

Tilgængelighed og god adgang på Bastionen.

Parkering for gangbesværede sker nemmest på P-pladsen tættest ved voldgraven. På denne P-plads har vi to handikapvenlige pladser. Herfra kan du komme ind via rampe, uden at skulle op ad trapper, åbne tunge døre eller over store trin. Fra foyeren er der elevator til 1. og 2. sal. I foyeren er der desuden et handicaptoilet.

Vi har et begrænset antal pladser dedikeret til kørestole, men kan ofte finde en løsning, hvis der bestilles i god tid.

Vi kan ikke tilbyde specialpriser for ledsagere - i stedet kan der søges om ledsagerstøtte hos Nyborg Kommune.

Udlejning

Det er muligt at leje Bastionen til både offentlige events og til lukkede arrangementer. Man kan dog ikke leje lokaler til private fester. Du kan hente priser på leje af lokalerne samt menukort og priser på mad og drikke ved udlejning her

Parkering

Der er mulighed for parkering på 3 sider af Bastionen. Der er desuden kun 500 meter til Banegårdens og Cirkuspladsens mange P-pladser.
På kortet herunder kan du se de markerede P-pladser.

Find vej

Med tog – der er knap 500 meter fra Nyborg Station til Bastionen. Gå lige ud fra stationen, lige over i rundkørslen og så ligger vi på højre side. Du kan se ruten på kortet herunder. Det er nemt og hurtigt!

I bil - hvis du vil parkere direkte ved Bastionen kan du taste "Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg" ind i din GPS.

Og hvis du vil parkere ved stationen kan du taste "Banegårdsalleen, 5800 Nyborg" ind i din GPS.

Find vej og parkering

Salsplan