Bastionen
Nørrevoldgade 63
5800 Nyborg

info@bastionen-nyborg.dk
+45 65 31 13 13

Billy Cross

Billy Cross har rundet de 70, men hans evner på guitaren er stadig sublime. Når jackstikket er sat i og volumen i top, fyldes salen i Bastionen med toner, der også bringer minder om flere af americana-musikkens store helte.

Dato

24. Feb. 2018

Billy Cross

Billy Cross har rundet de 70, men hans evner på guitaren er stadig sublime. Når jackstikket er sat i og volumen i top, fyldes salen i Bastionen med toner, der også bringer minder om flere af americana-musikkens store helte.

Billy Cross, som har rundet de 70 år, tager med sit nye album, hul på et nyt kapitel i sit liv og med udsigten til endnu et årti med rock ’n’ roll, tages der et kærligt favntag med de store oplevelser, som han har haft gennem livet.

Albummet er en hyldest til livet, hvor han går på opdagelse i sin kulturelle og musikalske arv. ’Goodbye To The Sixties’ er lyden af rock ’n’ roll, blues, country og bluegrass med andre ord; amerikansk folkemusik i den bredeste forstand.

Som altid, når Billy Cross optræder live er hans og bandets performance helt igennem professionel og samtidig, har de en spilleglæde der smitter af helt ned til bagerste række.Det er 100 % og uforfalsket rock ’n’ roll med hånden på hjertet. Eventuelle fans af Bo Diddley, Randy Newman, Bruce Springsteen og Ricky Nelson går heller ikke forgæves her.

I mere end 50 år har Billy Cross haft en legendarisk international karriere som både guitarist, producer, arrangør, sanger og sangskriver. På det nye album udfolder Cross atter sit talent i en række ærlige sange om det levede liv, kærligheden og forholdet til sit amerikanske ophav, som bl.a. omtales i nummeret ‘I Still Pray For You America’. På flere af albummets numre kan vi høre et ekko af de samme inspirationskilder som hans forhenværende arbejdsgiver Bob Dylan også sværger til; den oprindelige Mississippi blues og folkemusikkens tidligere mestre.

Publikum kan roligt forvente en intens rejse gennem americana genrens mange facetter, ledet af en veloplagt Billy Cross.

Dato

24. Feb. 2018

Tags

Blues, Country, Rock, Musik

Koncert start

20:00

Dørene åbner

19:00

Arrangør

Bastionen

Pladser

Unummererede pladser

Forsalg

220 inkl. gebyr

Dørsalg

245 inkl. gebyr